Jonas Madsen kvalificerer sig til VM i udspring
Stort tillykke til Jonas Madsen, som ved EM i udspring har opnået en flot 24. plads i disciplinen 3 meter vippe med en samlet score på 273,05 point. Med denne præstation har Jonas officielt kvalificeret sig til verdensmesterskaberne i Singapore, som afholdes fra den 26. juli til den 3. august 2025.
Jonas repræsenterer Svømmeklubben FREM Odense og trænes til daglig af klubbens cheftræner i udspring, Nicolaj F. Larsen, som også er landstræner for det danske udspringslandshold. Vi ønsker begge et stort tillykke med den flotte indsats og ser frem til at følge dem ved VM senere på sommeren.
Vi er stolte af at have så stærke profiler i klubben – både på vippen og på kanten 💙
!