Prøv Aqua Spinning

21-05-2025

Vi er glade for at kunne præsentere et helt nyt tilbud til voksne medlemmer og interesserede – nemlig Aqua Spinning!

Aqua Spinning er en energifyldt og skånsom træningsform, hvor du cykler på specialdesignede motionscykler placeret i vand. Træningen kombinerer det bedste fra spinning og vandtræning: høj puls, lav belastning og masser af bevægelsesglæde! Vandets modstand gør træningen effektiv, samtidig med at den er nænsom for knæ, hofter og led.

Holdet er for alle voksne fra 16 år og op – uanset erfaring og formniveau. Du behøver ikke kunne svømme for at deltage, da undervisningen foregår på lavt vand.


Praktisk information:
📍 Sted: Højme Svømmehal
🕒 Tidspunkt: Tirsdage kl. 14.05–14.35 og kl. 14.40–15.10
🎶 Der spilles musik under træningen, som giver god energi og motivation
👟 OBS: Du skal bære badesko for at beskytte tæerne under cyklingen
🌊 Efter din træning har du mulighed for at svømme baner i den anden halvdel af bassinet


Uanset om du søger en ny måde at komme i form på eller bare elsker vand og god stemning, så er Aqua Spinning måske lige noget for dig.

Tilmelding åbner snart – hold øje med vores tilmelding side!
Vi glæder os til at se dig i bassinet 💦


10