Svømmelejr 2021: uge 26 & uge 31 i Universitets svømmehal


SVØMMELEJR 2021 UGE 26 & UGE 31
Hvis du heller ikke gider at kede dig i sommerferien, i mens mor og far arbejder, så kom og deltag i FREMs svømmelejr i uge 26 & 31, så du kan blive den sejeste vandhund i poolen eller ved stranden på jeres ferie.

På svømmelejren skal du være både til vands, til lands og i luften;
I løbet af dagen vil aktiviteterne i svømmehallen variere mellem almindelig svømmeundervisning eller svømmetræning (alt efter niveau), vandpolo, livredning, dykning, boldspil, leg og meget mere. Man har også mulighed for at være i luften fra 5 meter, 3 meter eller 1 meter vippen med hjælp fra klubbens udsprings trænere.

De fleste dage er vi i vandet 2 gange om dagen (for- og eftermiddagen), med en enkelt gang, hvor vi er kun 1 gang i vandet. Vi holder en god frokostpause og spiser vores medbragte madpakker. Vi afslutter hver dag med at evaluere dagen og hygge inden børnene hentes.

Til lands vil der være mulighed for at få skiftet vandplaskeriet ud med frisk luft, hvor du kan deltage i fælleslege og små sjove konkurrencer. 

Der vil være mulighed for pasning og små ekstraaktiviteter fra kl. 08.00-09.00 samt fra kl. 15.00-16.00 alle fem dage. Pasning tilkøbes med en separat tilmelding (se nedenunder).

Du får helt sikkert mange nye venskaber! På kanten og i vandet vil du møde vores trænere fra svømmeskolen, konkurrence svømning, vandpolo, udspring ofl.

Sommerlejren afholdes i Universitets svømmehal, Moseskovvej 49, 5230 Odense M. (Kort)

Se billederne fra 2018 her!

Krav for deltagelse
  • Er du mellem 7-14 år, elsker du vand og er du klar på en sjov uge, så er FREMs svømmelejr helt rigtig for dig.
  • Er vandtilvænnet og kan selvstændigt færdes og svømme lidt på lavt vand
  • Det kræver ikke medlemskab af svømmeklubben for at tilmelde sig.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål eller kommentar, så er du velkommen til at rette din henvendelse til klubbens udviklingschef, Brian Marshall via e-mail: brian.marshall@frem-odense.dk
 

Sponsorer


Kalender
Besøg vores side
Svømmeklubben FREM Odense | Stadionvej 50 A | 5200 Odense V | Tlf.: +45 66159455 | administrator@frem-odense.dk