Svømmelejr 2018

Fantastisk svømmelejr i uge 27 og uge 32.
Børnene har svømmet alle 4 stilarter. De har snuset til livredning, vandpolo og udspring.
De har hoppet fra alle vipperne - Super seje børn hele vejen igennem.

Svømmeklubben FREM anvender følgende etiske regler vedr. foto:

  • Billedet skal repræsentere noget om svømmeklubben.
  • Billedet må ikke vurderes som ydmygende eller krænkende på barnet eller pårørende
  • Der skal stå på hjemmesiden at billederne ikke må bruges i andre sammenhænge
  • Hvis barnet eller den pårørende ønsker det (mundtligt), skal billedet fjernes hurtigst muligt
  • Alle skriftlige tilladelser kan til enhver tid skriftligt trækkes tilbage

Hvilke billeder må vi tage?

Fotografering er tilladt på et frit tilgængeligt sted, med mindre fotografen er blevet bedt om at gå. Et idrætsanlæg vil normalt være et frit tilgængeligt sted. Fotografering af børn under 15 år kræver i princippet forældrenes tilladelse. Det er dog tilladt at tage situationsbilleder med børn, der opholder sig på et frit tilgængeligt sted, med mindre man er blevet bedt om at lade være. 

Særligt om børn og unge

Der skal altid indhentes skriftligt samtykke, hvis vi vil bruge portrætbilleder af børn og unge under 15 år i foldere, på hjemmesider og andre steder på internettet, hvor klubben kommunikerer. 


Billeder på internettet

Offentliggørelse af et foto af en genkendelig person på en hjemmeside betragtes som en

elektronisk behandling af personoplysninger, og den slags er omfattet af persondataloven.

Datatilsynet har lavet retningslinjer for, hvad der vil være muligt, og hvad der vil være ulovligt i forhold til persondataloven. Der vil dog altid være tale om en vurdering i det enkelte tilfælde.

Datatilsynet skelner mellem situationsbilleder og portrætbilleder Hvad der er hvad, bestemmes ud fra formålet med billedet. 


Situationsbillede

Et billede der skal vise en situation, kan offentliggøres uden samtykke fra de personer der er med på billedet, hvis billedet vurderes som harmløst eller at billedet er optaget på et frit tilgængeligt sted. Billeder fra arrangementer – f.eks. et svømmestævne, en træningslejr, en reception kan normalt frit offentliggøres. Det er den der vil offentliggøre billedet der har ansvaret for, at vurdere om der kan være grund til ikke at offentliggøre det. 


Portrætbilleder

Portrætbilleder må som udgangspunkt kun offentliggøres, hvis der er givet tilladelse – samtykke – fra personen på billedet. Er personen under 15 år, er det forældrene, der skal give tilladelse. Det gælder f.eks. også holdbilleder, fordi formålet her er at vise personerne på holdet.

Svømmeklubben FREM Odense | Stadionvej 50 A | 5200 Odense V | Tlf.: +45 66159455 | administrator@frem-odense.dk