Tilmeldingen er åben – og pladserne ryger hurtigt!
Find dit hold og kom med i vandet 💧
➡️ Læs mere her!
Vi har fået ny klubchef i Svømmeklubben FREM Odense!
Sig hej til Jakob Wetke, som allerede er et kendt ansigt i klubben. Jakob har levet en stor del af sit liv i svømmehaller, og han har været en del af FREM i mere end 20 år – som aktiv, som træner og som bestyrelsesmedlem – og han brænder for at udvikle fællesskaber i og omkring vandet.
Jakob elsker alt, der handler om vand og foreningsliv. Han tror på, at sport kan noget helt særligt – både for fællesskabet og for den enkelte. Med sin baggrund som fysioterapeut og underviser (og polo-træner og landsholdstræner og livredderdommer og meget andet) har han stor erfaring med at skabe gode rammer, hvor alle kan være med og få glæde af vandet.
Som klubchef vil han arbejde for at udvikle nye tilbud, skabe endnu bedre sammenhæng mellem vores svømmeskole og konkurrenceafdelingerne i FREM (Frem Odense - udspring, FREM Waterpolo, FREM - kunstsvømning, FREM Konkurrence og FREM Odense Livredning) og sikre, at FREM fortsat er et sted, hvor medlemmer i alle aldre kan føle sig en del af fællesskabet - for bredde, motion og elite.
Vi glæder os til at have Jakob ved roret og ser frem til en masse nye initiativer – velkommen, Jakob!